Grundteknikker kurvefletning - Diagonalflettet bambuskurv

Diagonalflettede kurve af bambus

Bambus - bæredygtigt materiale

Bambus har hjemme i de tropiske fugtige områder i Østasien. De lange stængler er hårde som ben og de er hule. Bambus har en vandret grenet rodstok med tætte skud. De sidste kan vokse med op til 30 centimeter i døgnet. Bambus kan danne store ufremkommelige skove. De største bambus kan blive 40 meter høje og 30 centimeter tykke. De blomstrer først når de bliver cirka 60 år eller med et mellemrum på ca. 60 år. Herefter visner hovedparten af de overjordiske dele af planten. En del planter dør herefter, men de fleste overlever, og der vokser efter kort tid nye skud frem fra det underjordiske rodnet, hvorefter planten fortsætter sin cyklus.
Sammenlignet med træ er bambus, uden tvivl, det mest bæredygtige materiale. Bambus vokser nemlig hurtigere end træer – nogle bambusarter over en meter pr. døgn. Så hvor et egetræ f.eks. er ca. 50 år om at vokse op, er en bambus dermed klar til at blive fældet efter ca. 4-6 år. Det betyder, at en bambus producerer næsten 15 km stamme i vækstperioden. Og det er jo lige noget, der passer ind i kravene til optimal bæredygtighed. Der findes flere tusinde arter, opdelt i godt 100 slægter.

Bambus frigiver mere ilt end nogen anden plante, faktisk 35 % mere end almindelige træsorter. Det skyldes, at bambus gror så hurtigt uden pesticider, kunstig gødning eller herbicider. Bambus recirkulerer også store mængder CO2, så du bidrager positivt til CO2-udviklingen, når du vælger bambus som materiale.

Tempa Håndværk importerer bambusspåner af Makino Bamboo, fra Taiwan, hvor bambusspånerne fabrikeres hos en kendt bambuskunstner Chiu Chin-Tuan. Spånerne kan variere i farve fra helt lyse til lys grønne.

Fremstil stabile og smarte diagonalflettede kurve af bambusspåner.
Anvend kurvene til blyantsholdere, brødkurve, servietkurv, værktøjsbakke i hobbyrummet og meget andet. 

Kontakt Information

Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Telefon: +45 97 76 90 09

Adresse:

Tempa Håndværk Råghøj 31, Tæbring

7900 Nykøbing Mors

CVR: 14937390